Den anglo-franske entente cordiale

Den fransk-britiske erklæring, 1904.

1. artikel

Den britiske Majestæts regering erklærer hermed, at den ikke har nogen intentioner om at ændre de politiske forhold i Ægypten.

Den franske Republiks regering erklærer på sin side, at de ikke ikke vil lægge hindringer i vejen for Storbrittanien i nævnte land.

Det er aftalt, at posten som direktør for oldsager i Ægypten, som tidligere, skal overlades til en fransk lærd.

De franske skoler i Ægypten skal fortsat oppebære de samme rettigheder som tidligere.

2. arktikel

Den franske Republiks regering erklærer, at de ikke har nogen intentioner om at ændre de politiske forhold i Marokko.

Den britiske Majestæts regering anerkender på sin side, at det tilfalder Frankrig, som en magt, hvis landområde over lange afstande støder op til Marokko at opretholde orden i nævnte land og at ydede det den nødvendige assistance ved alle administrative, økonomiske, financielle og militære reformer.

Den erklærer, at den ikke vil lægge hindringer i vejen for franske tiltag med dette formål, forudsat at sådanne tiltag ikke skader rettigheder, som Storbritannien i kraft af traktater, konventioner og sædvane oppebærer i Marokko, herunder retten til kysthandel mellem Marokkos havne, som britiske faretøjer har oppebåret siden 1901.

3. artikel

Den britiske Majestæts regering vil på sin side respekterer de rettigheder, som Frankrig i kraft af traktater, konventioner og sædvane oppebærer i Ægypten, herunder retten til kysthandel mellem ægyptiske havne.

4. artikel

De to regeringer, begge lige tro over for princippet om handelsfrihed i både Ægypten og Marokko, erklærer at de ikke, i de to lande, vil støtte nogen former for forskelle i opkrævelsen af told eller andre skatter, eller jernbanetariffer. Begge landes handel med Marokko og med Ægypten skal oppebære samme behandling i transit gennem de franske og britiske besiddelser i Afrika. En aftale mellem de to regeringer skal fastsætte betingelserne for sådan transit og skal bestemme adgangssteder (Points of entry).

Denne fælles aftale skal være bindende for en periode på tredve år. Med mindre denne overenskomst udtrykkeligt opsiges med mindst et års varsel, skal perioden forlænges med fem år af gangen.

Ikke desto mindre forbeholder Den franske Republiks regering sig i Marokko og Hans britiske Majestæts regering forbeholder sig i Ægypten ret til at sørge for at koncessioner på veje, jernbaner, havne osv. kun gives under sådanne betingelser at statens myndighed over disse store foretagner af offentlig vigtighed opretholdes.

5. Artikel

Hans britiske Majestæts regering erklærer, at den vil bruge sin indflydelse på at sikre, at franske embedsmænd for nærværende i ægyptisk tjeneste ikke gives dårligere vilkår end de britiske embedsmænd for nærværende i marokansk tjeneste.

Den franske Republiks regeringen har på sin side intet at indvende mod gennemførelse af samme vilkår for britiske embedsmænd for nærværende i marokansk tjeneste.

6. artikel

For at sikre fri passage gennem Suez-kanalen erklærer Hans britiske Majestæts regering at de vil tilslutte sig traktaten af 28. oktober 1888 og at de sammentykker i deres ikrafttræden. Da den frie passage gennem kanalen således er garanteret, ophæves i traktaten den sidste sætning af 1. afsnit lige såvel som 2. afsnit af paragrafen.

7. artikel

For at sikre fri passage gennem Gibraltarstrædet enes de to regeringer om ikke at opfører nogen forsvarsværker eller strategiske arbejder på den del af Marokkos kyst mellem, men ikke indbefattet Melilla og højderne som overser den højre bred af floden Sebou.

Denne betingelser gælder ikke for de områder på den marokanske Middelhavskyst som for tiden befinder sig i spansk besiddelse.

8. arktikel

Inspireret af deres dybfølte venskab med Spanien tager de to regeringer særlig hensyn til de interesser som nævnte land har i kraft af sin geografiske placering og sine territoriale besiddelser på den marokanske Middelhavskyst. Med hensyn til disse interesser vil den franske regering opnå en forståelse med den spanske regering. Den mulige aftale omhandelende emnet mellem Frankrig og Spanien skal meddeles Hans britiske Majestæts Regering.

9. artikel

De to regeringer sammentykker i at give hinanden diplomatisk støtte, for at sikre gennemførelsen af betingelsene i den nærværende erklæring vedrørende Ægypten og Marokko.

Til vitterlighed der for underskiver og besegler hans excellence ambsadør for Den franske Republik ved Hans Majestæt Kongen af Det forende kongerige for Storbritannien og Irland og af De oversøiske, britiske Domæner, Kejser af Indiens hof og Hans Majestæts første sekretær for udenrigsanliggender med passende bemyndigelse der til.

London, i kopi, den 8. dag i april 1904.

Lansdowne
Paul Cambon.

Hemmelige artikler

1. artikel

Hvis regeringerne skulle finde sig presset af omstændighederne til at ændre deres politik med hensyn til Ægypten og Marokko, vil af de forpligtelser som de dags dato har påtaget sig artikel 4, 6 og 7 forblive virksomme.

2. artikel

Hans britiske Majestæts regering for nærværende ingen intentioner om at foreslå magterne ændringer i systemet af kapitulationer eller i den juridiske administration af Ægypten.

I tilfælde af at den skulle finde det ønskværdigt i Ægypten at indfører reformer som vil stræbe mod en tilnærmelse af Ægyptens lovgivende system med de i andre civiliserede lande gældende, vil den Den franske Republiks regering ikke nægte at overveje sådanne forslag, under forudsætning af at Hans britiske Majestæts regering vil sammentykke i overvejelse af de forslag som Den franske Republiks regering måtte stille dem i forbindelse med indførelse af lignende reformer i Marokko.

3. Artikel

De to regeringer enes om, at territorium nær Mililla, Ceiuta og andre presides(?), når Sultanen ophører at udøve magt derover skal falde ind under Spanien og at administrationen af kysten fra Mellila så langt som til, men ikke medtagende højderne på Sebous højre bred skal betroes Spanien.

Men Spanien skal på forhånd have givet sit formelle samtykke af betingelserne i artikel 4 og 7 i traktaten af dags dato og påtage sig at overholde dem.

Spanien vil også påtage sig ikke at overdrage hele eller en del af de områder som er under dets myndighed eller indflydelsessfære.

4. Artikel

Hvis Spanien, når opfordret til at acceptere betingelserne i forstående artkel, skulle finde det passende at afslå, vil overenskomsten mellem Frankrig og Storbritannien, som indeholdt i erklæringen af dags dato, ikke desto mindre stadig være gældende.

5. Artikel

Skulle andres magters samtykke til udkastet nævnt i 1. Article i erklæringen af dags dato ikke kunne opnås, vil Den franske Republiks regering ikke modsætte sig tilbagebetaling på pålydende af den garanterede, priviligerede og samlede gæld efter den 15. juli 1910.

Udført i London i kopi d. 8 dag i april 1904
Landsdowne
Paul Cambone

Oversat efter First World War.com